Poderruzzo B&B drives af mig – Sofie Fink. Jeg stammer oprindeligt fra Rødekro i Sønderjylland, men har efterhånden boet i Toscana i 17 år, så jeg har et ganske godt kendskab til området og også til Firenze, hvor jeg har boet.

Jeg bor her sammen med min kæreste Giovanni og Mimmo – vores hund.

 

Sofie & Giovanni

Ideen til at åbne et B&B har jeg haft i adskillige år, og jeg begyndte med et lille rejsebureau som formidler ferieboliger rundt omkring i Toscana – Sofies Toscana. Og endelig sidste år kom den bureaukratiske del så meget på plads, at vi kunne begynde istandsættelsen af Poderuzzo.

Arbejdet med den nænsomme ombygningen af Poderuzzo har været lidt af en prøvelse, lange ventetider på bevillinger hos kommunen, uduelige håndværkere, som gjorde alt det, man ikke bad dem om, uforudsigelige (og uforståelige) afgifter til den italienske stat, krav om ekspertudsagn om alt – lige fra ingeniørens holdning til stikkontakternes placering til geologens rapport om jordsammensætningen.

Derfor er Poderuzzo B&B nu erklæret for stressfrit område. Dette indebærer at stort set alt kan lade sig gøre. Morgenmad på sengen, afhentning i lufthaven, toskansk middag tilberedt af værtinden selv af garanteret stressfrie ingredienser, her bruges nemlig kun lokalproducerede og friske råvarer. Man kan også selv tage del i madlavningen og tage med på marked eller i køkkenhaven efter friske råvare.

Når der er svampesæson kan man også komme med i skoven for at samle svampe under kyndig vejledning af Giovanni. Vi deler naturligvis gerne ud af vores insider viden om, hvor man kan tappe den lokale bordvin, hvor man spise de bedste hjemmelavede ”tortelli med kartoffelfyld”, som er Mugellos nationalret, og alt det andet som ikke står skrevet i de gængse guidebøger.

Ideen er naturligvis at I skal bruge ferien på at slappe af og lade batterierne op, så I kan vende tilbage til virkeligheden med fornyet energi.

Også indretninger bærer præg af en rimelig afstresset holdning til tilværelsen. Møblerne er en god blanding af arvestykker og loppefund, garneret med hjemmegjorte møbler lavet af paller og genbrugstræ og med værker af lokale kunstnere på væggene.

Specielt i den forhåndværende stald, hvor der i dag serveres morgenmad og som også fungerer som fællesrum med bøger og spil og måske en god film, slår den afstressede holdning igennem. Man føler sig hjemme, selvom man er på ferie.
For Poderuzzo er netop et sted som giver en følelse af ferie, for livet er smukt og det skal nydes langsomt.

Det er nemlig slowliving, når det er bedst.

 

 

 

Share